Inspiration til nyt badeværelse på få minutter!

oprettet d. under Badeværelse

 

Mange badeværelser - især dem i lejligheder - er ofte små rum. De har ikke vinduer med dagslys, de mangler opbevaringsplads og de ender tit som rum, hvor man ikke har lyst til at tilbringe længere tid end højest nødvendigt.

 

Det er super ærgerligt, for med små og billige tiltag kan du nemt forvandle dit badeværelse til et sted med hygge og plads til velvære.

 

Jeg har i øjeblikket en sød praktikant, som længe har nedprioriteret sit badeværelse. Hun har både manglet tid og inspiration, og da hun bor til leje, har hun også følt sig udfordret af, at mulighederne for større ændringer i badeværelset er meget begrænsede. Hun spurgte mig derfor, om ikke jeg kunne hjælpe med at finde inspiration til et nyt badeværelse... eller nok rettere en badeværelses makeover.

 

Hun var derfor med på at afprøve mine 5 bedste råd til et "nyt" badeværelse.
Her ses resultatet :)

 

5 NEMME TIPS til et hyggeligt badeværelse

Disse råd synes måske ret elementærer, og det er de sådan set også... men vi glemmer dem ofte i en travl hverdag.

 

Hvis dit badeværelse ikke er ret stort er mit bedste råd, at du holder udtrykket enkelt. Udvælg nogle få og hyggelige ting, som har betydning for dig, og lad dem komme til syne i rummet. Prøv så at følge disse 5 tips:

1. Ryd op og gem væk!

Har du ikke plads på badeværelset, kan du måske finde plads i et andet rum? Håndklæder, ekstra sæbe og alle de hårprodukter, du sjældent bruger, kan med fordel flyttes ud af det lille rum.

2. Dekorer væggene!​​​​​​

En nem måde at dekorere dit badeværelse på er at klæbe smukke motiver på fliserne. Flisestickers er her helt geniale, da du nemt kan give rummet et nyt og personligt look, uden at du skal til at svinge penslen.

 

Da de tåler vand og rengøring er de perfekte i vådrum, og så efterlader de heller ikke spor på overfladen, når du tager dem ned igen.

3. Skab lys!

Tilføj levende lys, som giver en hyggelig stemning. De pynter også når de ikke er tændt. Alternativt kan du bruge elektriske bloklys, da luften hurtig kan bliv tung i et lille rum. En lyskæde på batteri kan også sprede hygge.

 

 

Har du en ekstra stikkontakt i rummet, kan du sætte en lille klem-lampe fast på en hylde, og skabe lys i de mørke hjørner.

4. Find pæne beholdere!

Køb en pæn sæbebeholder og et lækkert keramik krus til dine tandbørster. Ting der altid står fremme på badeværelset kan lige så godt være pæne at se på, så de ikke bliver til daglige irritations momenter.

5. Brug flere planter!

Tilføj planter eller blomster til dit badeværelse, da det giver liv. Husk at de ikke behøver at stå på gulvet eller på en hylde. Der findes mange fine ophæng til planter, enten til væggen eller til montering i loftet. Så får du udnyttet al pladsen i rummet.

God fornøjelse :)

Jeg har i denne lille guide til inspiration til nyt badeværelse benyttet gennemsigtige flisestickers, dvs. flisepynt printet på en gennemsigitg folie. De er perfekte til hvide fliser, hvor baggrunden gerne må skinne igennem. 

 

En anden mulighed kunne være at dekorere de blå fliser på badeværelset med heldækkende stickers, altså en folie med print, der dækker baggrunde helt. Det ville give et helt andet look ☺

 

Min praktikant er dog ret tosset med de ensfarvede fliser, så dem skulle hun selvfølgelig have lov til at beholde. Det handler jo om at skabe sin egen personlige stil...

 

STJÆL FLISESTICKER STILEN HER ☺ →

 

Throw Kindness Around Like Confetti - Flise sticker fra Home Junkie - Find den her Hjort by Dims - Flise sticker fra Home Junkie - Find den her Næsehorn by Draw Doodles Study - Flise sticker fra Home Junkie - Find den her Bregne by The Clay Play - Flise sticker fra Home Junkie - Find den her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil du have inspiration til nyt bad samt gode tilbud på stikcers? TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV HER

 

Med ønsket om en dejlig dag til jer alle!

Matilde, Home Junkie

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar