Så skal der blogges!

Oprettet d. under Andet

Home Junkie - og kvinden bag!

Hånden på hjertet... Det er med en smule ærefrygt, at jeg sidder her i aftensolen i mit lille spisekøkken og forfatter mit allerførste blogindlæg til Home Junkie.

 

Bloggen har været undervejs et stykke tid og er resultatet af gentagne forespørgsler fra kunder og følgere, der gerne vil have tips til nemme og billige makeovers af deres køkkener og badeværelser. Og så vil de også gerne vide lidt mere om "hende der med flisepynten" og følge med i kulisserne bag Home Junkie.

Direktøren for det hele

Lad mig starte med at præsentere mig selv:
Jeg hedder Matilde, jeg er 37 år, mor til en knægt på 10 og bor i en lille boligforenings lejlighed på 61 m2 i Aarhus C.

 

Matilde - Direktøren for det hele...


Jeg ELSKER design og indretning, men har alligevel altid prioriteret at bruge mine penge på rejser og oplevelser. Jeg har derfor udviklet en stor kærlighed for nemme og billige bolig makeovers… især dem der ikke kræver alt for store gør-det-selv evner eller assistance fra diverse håndværkere.

 

Home Junkie er faktisk resultatet af en tilbagevendende udfordring i mine - efterhånden mange - hjem. Lejeboliger med kedelige fliser på væggene i køkken og badeværelse, der gjorde det svært for mig at sætte mit eget personlige præg på indretningen.

Så må man jo lave det selv...

Tanken om at dekorere mine fliser med pæne, vandafvisende klistermærker ulmede i flere år, men jeg kunne ikke finde motiver som passede til min stil. Så da jeg flyttede ind i en lækker lejlighed med endnu et badeværelse med hvide fliser fra gulv til loft, tog jeg sagen i egen hånd...

 

Så pakkes der stickers...

 

I efteråret 2014 skabte jeg - i tæt samarbejde med den dygtige illustrator Ruth Crone Foster - min første serie flisepynt, der kunne leve op til mine krav til design og kvalitet. Med en forhåbning om at andre kunne se potentialet i mine stickers, startede jeg min første virksomhed - Tile Junkie -, og i januar 2015 stod jeg så på min første interiør messe med nerverne udenpå tøjet... Interessen var heldigvis overvældende, og både forhandlere og presse tog rigtig godt imod mig.

 

I dag - mere end 3 år senere - er badeforhæng og karklude kommet til, og navnet er ændret til Home Junkie. Med mere end 100 forskellige stickers og nye design samarbejder, der løbende kommer til, er Home Junkie Nordens største udbyder af design flisepynt og efterhånden også et veletableret brand i Danmark. Den havde jeg ikke lige set komme, da jeg i sommeren 2014 stod og testede folier hjemme i min brusekabine...

Tilbage til bloggen

Glansbilleder og drømme om "perfekte" boliger kan vi dyrke i boligmagasiner og på andre blogs, men her i mit Home Junkie univers vil jeg gerne inspirere dig til at lave små og overkommelige forvandlinger i dit hjem.
Jeg vil derfor vise makeovers fra helt almindelige hjem med helt almindelige udfordringer. Og så vil jeg løbende invitere stylister, designere, håndværkere og andre indretningseksperter til at dele deres bedste råd, så vi sammen kan forny en masse hjem.

 

Matilde på fotooptagelser

 

Første indlæg "5 nemme tips til et hyggeligt badeværelse" ligger faktisk allerede klar og bliver postet på søndag kl. 9

 

Med ønsket om en masse lækre boliger….
Matilde - Home Junkie

 

PS:
Home Junkie er på Facebook og Instagram.
Har du lyst til at vise, hvordan du har brugt dine køb i din indretning?
Så tag med #homejunkie eller send mig en mail på matilde@homejunkie.dk eller en sms på 42800775 og jeg vil med glæde dele!

 

STJÆL FLISESTICKER STILEN HER ☺ →

 

Har du allerede nu fået lyst til at dekorere dit hjem? TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV HER, og få 10% rabat på dit første køb.

 


Kommentar(er) 9

  • XD
    XD

    xdgeg kgs kgs skg søk

    Svar

  • Annette Poulsen
    Annette Poulsen

    Hej Matilde Stort tillykke med din blog. Jeg har købt dine flotte flisestickers, og de har gjort mit badeværelse til noget særligt og tilmed nemt og lige til at gå til. Glæder mig til at følge dig. De bedste hilsener fra Annette

    Svar

    • Matilde
      Matilde http://www.homejunkie.dk

      som kommentar til af Annette Poulsen

      Hej Annette! 1000 tak :) Og fedt med feedback, jeg er glad for at høre at de spreder glæde... Jeg håber, at jeg kan inspirere dig fremover. Skulle du have lyst til at dele billeder, så send gerne på sms 42800775. Og anmeldelse på fb eller trustpilot varmer også ;) Kh Matilde

      Svar

  • Anne Gjesing
    Anne Gjesing

    Tillykke med bloggen! Kan man tilmelde sig den, så man automatisk får besked når der er nye indlæg?

    Svar

    • Matilde
      Matilde

      som kommentar til af Anne Gjesing

      Hej Anne. Tak for tillykken ;) Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, så får du besked, når der er nyt på blokken. Det kan du gøre her: https://www.homejunkie.dk/tilmeld-nyhedsbrev/ Kh Matilde

      Svar

  • Anne Sofie
    Anne Sofie

    Hej Matilde Tillykke med bloggen, som jg glæder mig til at følge. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se, hvordan du beskære dine tilestickers, hvis de er for store? Håber du har tid til at vise det på bloggen inden alt for længe😉

    Svar

    • Matikde
      Matikde

      som kommentar til af Anne Sofie

      Kære Anne Sofie Dejligt at du vil følge med! Det var da en super idé, som hermed er noteret 👍 Kh Matilde

      Svar

  • Louise Grønborg
    Louise Grønborg

    Hey Matilde Stort tillykke med bloggen, bliver fedt at følge lidt med i det nyeste nye fra dig👍🏼 Knus Louise

    Svar

Skriv din kommentar