1. Klip din sticker til
Det er vigtigt, at stickeren passer til målet på din flise. Hvis folien sidder ud på fugen, kan der komme fugt ind til limen, hvilket kan nedsætte din stickers levetid.
Du kan også klippe motivet ud, hvis du vil bruge din sticker til at dekorere andre overflader, fx skabe, børnemøbler, opvaskemaskinen eller din computer. Kun fantastien sætter grænser :)
2. Rengør overfladen
For meget snavs på overfladen kan nedsætte din stickers levetid, da det hindrer limen i at få ordentlig fat på underlaget. Tør overfalden af med en fugtig klud med lidt opvaskemiddel, rens efter med vand og afvent, at overfladen er helt tør. Du er nu klar til det sjove!
3. Påfør din sticker
Løsn bagsiden af folien langs øverste kant, således at et par cm af din sticker er blotlagt. Placer din sticker det ønskede sted, og pres den nu godt fast langs øverste kant. Sidder den ikke korrekt, kan du forsigtig løsne den og placere den igen, uden at den tager skade.

4. Undgå luftbobler
For at undgå små luftbobler anbefaler vi, at du presser din sticker fast oppefra og ned ved at stryge fra midten og ud mod siderne, imens du forsigtigt løsner bagsiden.
5. Afslutning
Pres til sidst din sticker ekstra godt fast. Skulle der være opstået små luftbobler, kan du prikke et lille hul med en nål og forsigtigt trykke luften ud. Hullet bliver ikke synligt.